Om festivalen
Idéen til Ornate og Sommersol blev skabt da Danmark i foråret 2020 blev lukket pga. coronavirus, og den levende musik pludselig forstummede. Landets bedste musikere stod med tomme kalendere og musikelskere hungrede efter livemusik.
Vi har et slot med fantastiske rammer, beliggenhed, lys, luft, udsigt og højt til loftet. Kort sagt vi har det ideelle sted til at afholde en musikfestival. En intim festival med det formål at støtte musikken, kunsten og kulturlivet.
Sommersol på Slottet har en vision om at være hele Gentoftes nye musikfestival med fokus på rummelighed og plads til alle: familier, unge, gamle og alle dem midt imellem og rundt om. Samtidig med, at festivalen tilpasser sig områdets egenart, skabes en festival, der sætter nye standarder. Festivalen er således et generationsfrit fællesskab, hvor man mødes uformelt og får fælles unikke oplevelser. Gentofte Kommune får desuden et nyt kulturelt fl agskib, hvor lokale talenter får plads i programmet på lige fod med store etablerede navne; kunst spiller sammen med musikken.
I 2023 er folkene bag Musik i Lejet og Charlottenlund Slot gået sammen om at skabe Sommersol på Slottet.